OMD Danmark lancerer OMD eCommerce
26.10.2017

Dansk e-handel fortsætter med at vokse, og har i mange år vist tocifrede vækstrater. Udviklingen toppede sidste år, hvor den samlede danske e-handel nåede en samlet værdi på over 100 milliarder kroner. Der er i dag en meget høj penetration af danske virksomheder med udbyggede e-handelsaktiviteter.

 

Men for danske virksomheder er skalering af e-handelsforretningen blevet den altoverskyggende udfordring, og væksten kommer ikke længere af sig selv. Der opstår stadig flere muligheder for at sende potentielle kunder i butikken eller webshoppen. Konkurrencesituationen intensiveres, og der er i dag et øget pres fra stadig flere nationale og internationale aktører. Både fra pure players og omnikanal-forretninger, samt fra store giganter som eBay, Zalando og Amazon. Også kompleksiteten er støt stigende. Der er meget større konkurrence om de forbrugere som er i markedet, og som annoncør accelerer antallet af markedspladser, som man skal udkomme på. Resultatet er stigende priser (eks. på Google Shopping), og som annoncør er det mere kritisk end nogensinde at mestre kunsten at få mere ud af mindre.

 

OMD hjælper allerede et bredt udsnit af annoncører med at skalere deres e-handelsforretninger. Det sker ved at sikre, at forretningerne udkommer effektivt og relevant på alle markedspladser, som eks. organisk search, Google Shopping, PriceRunner og Amazon. Det sker gennem optimering af alle de trafikskabende aktiviteter og brandopbyggende tiltag, hvor alle datatyper anvendes. Herunder anvendelse af skræddersyede in-market segmenter og custom audiences, og granulerede indkøbsstrategier optimeret efter eks. avance-betragtninger. Endelig ved at drive mest mulig værdi ud af de besøgende gennem strukturerede tiltag. Det gælder eks. web analytics, on-site- og konverteringsoptimering, samt relations- og frekvensskabende aktiviteter. Det er grundlæggende OMDs oplevelse at annoncørernes behov for sparring, rådgivning og eksekvering kræver stadig større specialisering og dybere digital kompetence.

 

Derfor har OMD lanceret OMD eCommerce, hvor OMD har samlet et hold af strategiske og tekniske specialister, der har arbejdet med etablering og udvikling af e-handelsvirksomheder gennem hele deres karriere. Med OMD eCommerce tilbyder OMD nu en specialiseret digital kompetence på tværs af forretnings- og marketingstrategi, kanal- og on-site optimering, skaleringsinitiativer, omnichannel udfordringer og tech stack rådgivning. Både ift. aktivering af alle relevante platforme, den dybe kunde-data og relevant digitalt indhold, og ved at etablere skræddersyede beslutningsstøttesystemer, som sikrer den rette tilgang til forretningsoptimering gennem hele værdikæden.

 

OMDs Adm. Direktør, Bo Damgaard, udtaler: ”I OMD arbejder vi løbende med at udvikle OMDs kompetencer og rådgivning, så vi er i stand til at omsætte den digitale udvikling til muligheder og forretningsmæssig fremdrift for de virksomheder vi arbejder for. I takt med at annoncørerne bliver dygtigere og dygtigere, rykker vi tilsvarende vores service-offering til et nyt niveau. Lanceringen af OMD eCommerce er et naturligt skridt i forlængelse af dette.”

 

OMD eCommerce rettes mod det store udbud af virksomheder i Danmark, der har et online salgs- og distributionsled, som de arbejder fokuseret med. Det gælder både de virksomheder, der arbejder som rene e-handelsvirksomheder, og de detailvirksomheder, der arbejder på at skabe en sammenhængende kundeoplevelse på tværs af deres fysiske og digitale distributions- og afsætningsled.

 

I spidsen for OMD eCommerce står Katrine Kjær. Katrine har arbejdet fokuseret med e-handel igennem hele sin karriere, herunder mere end 7 år på ledelsesniveau. Hun har haft hele verden som sin arbejdsplads, og har været med til at opbygge e-handelsforretninger i store multikanal-setups, og som rene e-handelsvirksomheder i hhv. København, Sydney og Berlin. I Sydney eks. hos The Iconic, der er den Australske pendant til Zalando. Katrine er vant til at have fokus på at skabe resultater hver eneste dag, og forstår at det er gennem maksimal nærhed til de daglige dynamiske effekter at forretningen mest effektivt rykkes. Derfor etableres OMD eCommerce også med en teamsammensætning, der har den fornødne digitale kompetencebredde og – dybde. De arbejder integreret, agilt og dynamisk med hele værdikæden fra rådgivning, planlægning over eksekvering til opfølgning i en kontinuerlig, iterativ og forretningsnær proces.

 

Katrine Kjær, Client Service Director, eCommerce, udtaler: OMD eCommerce er lanceret som et ’red team’ for at sikre en markedsledende rådgivning, der er helt på forkant med udviklingen på området. Vi arbejder data- og evidensbaseret, så vi kan redegøre nuanceret for det, der virker – og det, der ikke virker. Det digitale er et kapløb, der vindes af de omstillingshurtige. En afgørende årsag til at nye virksomheder er i stand til at opnå fordele – og fastholde – fordele over etablerede spillere er, at de er meget bedre til at innovere. Derfor er vores operation bl.a. også at tracke, ændre og udføre regelmæssige test-and-learn eksperimenter.”

 

 

For yderligere spørgsmål kontakt venligst

 

Bo Damgaard

Adm. Direktør, OMD Danmark

Tlf. +45 27 79 22 15

 

Katrine Kjær

Kontaktdirektør, eCommerce, OMD Danmark

Tlf. +45 61 94 67 74